En historie om social fobi:
“Jeg følte mig ofte utilstrækkelig i selskab med andre. Jeg var meget opmærksom på, hvad jeg sagde, og kunne kritisere mig selv for at sige noget, jeg synes lød dumt. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at andre kunne li’ mig. Mine tanker var på overarbejde, og gjorde mig træt. Jeg var nervøs ved større sammenkomster, og kom let til at svede og ryste indvendigt, hvilket resulterede i, at jeg tænkte på, om folk omkring mig lagde mærke til hvor nervøs jeg var, og det gjorde mig endnu dårligere tilpas. Jeg havde egentlig mest lyst til at krølle mig sammen som en mus og forsvinde ind i mit musehul“
Når man har social fobi kan man være nervøs og anspændt i selskab med andre mennesker. Man skammer sig måske over, at man er nervøs, hvilket kan resultere i en følelse af utilstrækkelighed og en tanke om at være forkert. Tankerne centrerer sig ofte om, hvad andre måtte tænke af negative tanker om en, og de tilhørende kropslige symptomer er sveden, rysten og rødmen. Vi ved i dag, at en af årsagerne til at vi får social angst kan have udspring i oplevelser, hvor vi er blevet nedgjort. Mobning i skolen eller på arbejdet kan resultere i usikkerhed i og om os selv. Forældre som har været følelsesmæssigt fraværende, og hvis vi ikke har fået den nødvendige omsorg som børn, kan det have stor indflydelse på vores senere trivsel med andre mennesker og i tætte relationer.
Det positive er, at vi altid kan bearbejde vores indre sår, og med den rette hjælp har vi alle muligheden for at få det selvværd, vi altid har ønsket, og en følelse af at være tilstrækkelig. At kunne være sammen med andre og være sig selv, sige hvad man har på hjerte – og at gøre det med selvtillid og tiltro til sig selv.
Vi kan igennem terapien få de indre ressourcer frem, som har været gemt væk.